Klubbens historie.

LIF blev stiftet 10. august 1939 - i starten blev der ikke spillet bordtennis, men det kom til hen ad vejen. I 50-erne blev der spillet bordtennis i Lejre IF, og spillestedet var scenen i gymnastikhuset på den gamle Allerslev skole. Foreningen ejede et bord, og der var en halv snes aktive. Siden blev der spillet i selve gymnastiksalen, og siden 1982 i Lejre Hallen - og nu på 10 borde.
Bordtennisafdelingen har været en selvstændig afdeling siden 9 december 1981 - og har igennem tiderne haft store op- og nedgangsture i medlemstallet som er svinget fra 5 medlemmer over 50 spillere i 1980, til idag lidt under 40 aktive spillere, hvoraf ca. 2/3 er ungdomsspillere.
Bordtennisafdelingen har igennem tiderne altid haft ønsker om bedre trænings- og spilleforhold : Vi savner et lokale som er bedre egnet til vores sport, hvor vi kan have borde stående fast, ikke som idag hvor borde skal pakkes ud og sættes tilbage igen efter kampe/træning.

Bordtennisudstyr.
Klubben råder over 12 borde i Lejre-hallen, samt 4 borde i Gymnastiksalen på Den gamle skole i Allerslev. Spilledragter til hold, samt diverse træningsbat og bolde. Klubben har en træningsrobot, som bruges til at træne precision og hurtighed.